Ørbæk BK i Juleferien

Til alle medlemmer.

Med baggrund i de seneste restriktioner, som også rammer idrætten, fremsender Ørbæk Billard Klub hermed følgende meddelelse.

I følge Folketingets beslutning og en efterfølgende meddelelse fra Den Danske Billard Union, er alle turneringsaktiviteter og andre idrætsaktiviteter, klubaktiviteter og sociale aktiviteter m.m., lukket ned til efter den 4. januar.
Med baggrund i den meddelelse, har klubben forespurgt DDBU’s Turneringsleder, Jan Mortensen, om denne nedlukning også gælder hvis f.eks. to personer ønsker at træne sammen i ovennævnte periode.
Det har vi fået bekræftet, at træning med to spillere ved et bord, ikke er omfattet af disse restriktioner.

Bestyrelsen har derfor besluttet, at der godt må være op til fire personer i vores lokale, hvis de i øvrigt placerer sig ved et bord i hver ende af lokalet, og i øvrigt overholder reglerne vedr. afspritning, mundbind, coronapas, test osv.

Det er vigtigt at bemærke, hvis der er fire personer i lokalet, MÅ MAN IKKE GÅ IND I KLUBBEN, HELLER IKKE I LOUNGEN, men må køre igen og komme tilbage på et andet tidspunkt.